En minimalistisk blog med fokus på bæredygtighed

Stop Madspild – havregrød

Stop Madspild – havregrød

For ikke så længe siden, var jeg storslem til at smide mad ud. Jeg gemte det i første omgang i køleskabet et par dage og så røg det i skraldespanden. Det eneste jeg fik ud af at gemme rester den gang, var et overfyldt køleskab. Et køleskab der var fyldt op med mad ingen gad at spise. Men fra at have den indstilling, er jeg nu gået helt over i den anden grøft med indstillingen, at ingenting skal gå til spilde.

I dag spiser vi af det vi har. Jeg er god til at tage rester med til frokost dagen efter, og til at bruge alle de grøntsager jeg har købt, på en eller anden måde.

Her hjemme spiser vi altid havregrød til morgenmad i hverdagen. Det er sundt, det er nemt og det er billigt. Men det er umådeligt svært at vurdere hvor meget vi skal lave, da det svinger fra dag til dag hvor meget der bliver spist. Da vi ikke vil risikere at nogen står uden morgenmad, laver vi som regel for meget. Selv om det ikke er mange kroner i en rest havregrød, bryder jeg mig ikke om at smide mad i skrældespanden! Derfor har jeg fundet en række muligheder til hvordan man kan bruge sine evt. havregrødsrester. Hvis ikke I som vi, spiser havregrød hver dag, har i nok ikke same problem. Men opskrifterne er så gode, at det næsten kan betale sig at lave en ‘rest havregrød’ 🙂

  1. I en lang periode bagte jeg boller af resterne fra grøden. Det blev i en periode til mange boller, både til drengenes madpakker og til fryseren. Opskriften er nem og man kan putte i hvad man ellers har der hjemme; kogt, revet kartoffel, revet gulerod, frø eller hakkede nødder.
  2. Det var Dorte fra Familiefletninger som gav mig den gode idé i første omgang; at bage knækbrød af grøden. En helt genial idé og jeg gør det efter hånden næsten daglig når jeg kommer hjem fra arbejdet. Resten grød pakker jeg ind i et ark bagepapir om morgenen og opbevarer det i køleskabet indtil jeg kommer hjem igen. Jeg blander lidt solsikkefrø, græskefrø, hørfrø, chiafrø eller kokos flinger i grøden. Derefter lægger jeg ‘dejen’ mellem to bagepapir og ruller den tyndt ud, fjerner det øverste papir, og drysser lidt flagesalt (og evt. lidt kerner) over. Det skal have noget tid i ovnen for at blive helt sprødt, i 140-150 grader varmluft ca. 1 time eller intil det virker sprødt. Brødet kan med fordel blive liggende i ovnen når du har slukket for den. Den store plade knækkes derefter i passende stykker. Jeg når knapt nok at tage brødet ud af ovnen før det er spist, så nu går grøden ikke til spilde!
  3. Eller hvad med at bruge havregrøden til en omgang sunde småkager? 2 dl havregrød blandes sammen med en moden, moset banan (win-win i forhold til at få brugt en ‘gammel banan’ også), ½ dl havregryn, en halv dl groft hakkede hasselnødder og et drys kanel. Rul dejen ud og bag på samme måde som med knækbrødet. Voilá, så har du en lille snak til aftenkaffen. (Hvis du er vant til Franske vaffler eller lignende til din kaffe, bliver du dog nok lidt skuffet).
  4. Stegt havregrød – kort og godt. Smager bedre end det lyder. Gem resten til næste dag, opbevare den i køleskabet. Del den i passende stykker, lav dem flade og vend dem i lidt rasp. Steg i smør eller margarine og spis dem varme med sukker. De kan også spises som tilbehør til stegt flæsk, har jeg hørt…
  5. Disse muffin har jeg ikke selv forsøgt mig på endnu, men det er kun spørgsmål om tid, før jeg gør. Hvis I når at prøve dem før mig må I gerne fortælle mig, om de var lige så gode som de lyder til 🙂
  6. Det samme gælder disse bananpandekager – det skal også prøves. Lige nu går alle mine grødrester til knækbrød og småkager, men en dag, bliver jeg måske også træt af dem, og så er det jo rart at have et nyt projekt at kaste sig ud i.

Det var 6 bud på hvad man kan bruge sin ‘gamle grød’ til 🙂 Jeg vil rigtig gerne have flere bud på hvad man kan bruge den til, så skriv gerne en kommentar, hvis du har andre forslag. Hvis ikke du har andre forslag, må du gerne skrive en kommentar alligvel.



1 thought on “Stop Madspild – havregrød”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


%d bloggers like this:
Visit Us On Instagram