En minimalistisk blog med fokus på bæredygtighed

Stop madspild – frugt og grønt

Stop madspild – frugt og grønt

Jeg kan fornemme, der generelt er en interesse omkring ‘Stop-madspild’. Mit indlæg omkring hvordan man kan bruge sine rester fra havregrøden har været godt besøgt, og det var også stor aktivitet i kommentarfeltet. I havde flere gode råd at komplettere med – tak for det! Måske er der ikke så mange der som os spiser havregrød 7 gange om ugen og derfor har samme problem med lige denne rest. Men frugt og grønt, tænker jeg – håber jeg – at vi allesammen spiser. Og måske en gang imellem ender I også op med en kedelig grøntsags skuffe.For ikke så længe siden lavede jeg en gryde med hakket kød og de grøntsager der skulle bruges ‘her og nu’. Sønnike fik øje på den stakkels peberfrugt og troede ikke det var mit alvor, jeg skulle lægge den i gryden. Men ak jo, den røg i sammen med alt andet og i kogt tilstand, kunne man slet ikke fornemme hvor trist den set ud en time tidligere 🙂 Selv om grøntsager er kedelige at se på, kan de tit og ofte reddes…

  • Bananer der er ved at være på sidste vers, kan du skralde, skære i skiver og putte i fryseren. De er gode at bruge i smoothies. De kan også holde et par ekstra dage i køleskabet. Selv om skralden er brun, er det ikke sikkert at bananen fejler noget under skralden.
  • Læg kedelige appelsiner og mandariner i køleskabet og pres dem til juice.
  • Kogte kartofler og rodfrugter kan rives og blandes i dejen, når du bager brød.
  • En rest kartoffelmos kan blandes sammen med et æg, formes til små boller, vendes i rasp og steges i smør. Mmm, kartoffelboller.
  • Brug slatne grøntsager, stokken fra broccolien, bladene fra blomkålen eller andet grønt som er svært at få brugt, når du laver suppe. Kog det i bouillon og blend det sammen til en god suppebase.
  • Brug rester af rodfrugter til mos. Sidste uge kogte jeg en blandet grydefuld med stokken fra broccoli, et par gulerødder og lidt andet der lå og ‘rodede’ på bunden af grøntsags skuffen. Jeg blendede det hele med lidt af kogevandet og blandede det sammen med lidt kartoffelmos. Det blev vildt godt – meget bedre end almindeligt kartoffelmos.
  • Mange grøntsager er gode til at smide på en pizza og det er en god måde at få brugt f.eks. peberfrugt, tomat, champignon, aubergine og løg på. Skivede kartofler skulle også være godt på en pizza.
  • Lav en luksusversion af Biksemad. I stedet for de sædvanlige ‘kartofler og gul løg’, kan man putte i hvad man har i køleskabet. Alle grøntsager smager godt i små tern 😉
  • En æggekage er også en god måde at bruge grøntsags rester på. Der skal ikke mere end et par æg til, lidt hakkede grøntsager og lidt krydderier, så er der til en god frokost.
  • Ungerne vil måske protestere, men kødsaucen smager altså bedre hvis man river lidt grøntsager deri. Fint snittet hvidkål, passer også godt.
  • Salat der ser lidt træt ud, kan man lægge i en skål med kold vand. Den plejer så at vågne op igen.
  • Er du kommet til at have overskud af gul løg? Så lav en fransk løgsuppe – noget af det bedste der findes. Opskriften ‘findes på Google’. Husk at det helst skal være en af de opskrifter der indeholder lidt hvidvin 😉 Med denne suppe, får du også brugt dit gamle brød – winwin!
  • Hvis ikke du har en schlemmertopf (lergryde)- køb en! Den er helt suveræn i jagten på stop-madspild!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


%d bloggers like this:
Visit Us On Instagram