En minimalistisk blog med fokus på bæredygtighed

Oprydningen fortsætter

Oprydningen fortsætter

Den store oprydning gik lidt i stå under sommeren, men nu har jeg taget fat igen. Der skulle en ny bog til om emnet for at hente inspiration og motivation. “Ryd op i dit rod med Feng Shui” (Karen Kingston) som lydbog har jeg haft næsten fem timers fornøjelse af på mine gåture i solen den sidste uge. Selv om den til dels er lidt for “langhåret” til mig, så fik den i hvert fald sparket gang i processen igen.

Bogen handler i store træk om at ved hjælp af oprydning og den rigtige møblering få skabt så meget energi som muligt i hjemmet. I Feng shui deler man hjemmet op i 9 forskellige områder modsvarende 9 områder i ens liv f.eks. Karriere, kærlighed, rigdom/velstand, kreativitet og helse. Hvis der er nogen af disse områder der ikke fungerer så godt i ens liv er det (ifølge feng shui) højst sandsynlig fordi man har rod i modsvarende del af ens hjem. Det er så her at det begynder at blive lidt for langhåret for mig… Til sin hjælp bruger man et så kaldt Baguakort, for at se hvor i hjemmet de 9 felter befinder sig.

Udover dette med Bagua er jeg helt med på ideen om at rod, uanset om du kan se det eller ej, dræner for energi. Det nytter ikke noget at gemme tingene væk i et skab, bare tanken på at de er der, virker drænende. Det er så med dette i tankerne at jeg er gået i gang. Det bliver nu sorteret med hård hånd. Det er ikke helt nemt da det også er nu alle de ting jeg har gemt i evighed grundet dårlig samvittighed ryger. Gaver man ikke rigtig bryder sig om, arvegods man ikke får brugt og diverse figurer af ler som drengene lavede i børnehaven (de går nu i gymnasiet!). Det hele står i skab og har gjort så i nærmere 10 år. Eller det vil sige, det gjorde de indtil i går. Nu ligger det i en flyttekasse bag min bil på vej til Kirkens Korshær. I kassen har jeg også puttet den dårlige samvittighed, den kan jeg sgu heller ikke bruge til noget …

Mit tøj har også fået endnu en omgang. Jeg opdagede, at i hvert fald en tredjedel af min garderobe, måske endda halvdelen af det jeg lad hænge fra sidste gang, har jeg ikke brugt siden. Nu har jeg lagt det i poser og kørte af sted med dem med det samme, før jeg nåede at få kolde fødder. Jeg tror ikke, jeg vil komme til at savne noget af det. Det der er tilbage, hænger ret godt sammen. Jeg kan sjovt nok konstatere at mange af de stykker tøj som jeg har valgt at beholde, er tøj købt i genbrug. I 2016 har mange af mine indkøb foregået i Blå kors, Røde kors eller Kirkens korshær. Dels fordi jeg godt kan lide idéen om genbrug men også fordi, det hjælper lidt i vores opsparing til vores kommende rejse. Jeg har gjort nogen gode køb, måske skulle jeg lave et indlæg om det på et tidspunkt…

 



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


%d bloggers like this:
Visit Us On Instagram